Hundetræner i Hjørring

Valget af hundetræner betyder mere, end de fleste tror. Metoderne i branchen er vidt forskellige, og din hund kommer til at mærke forskellen.

Din professionelle hundetræner i Hjørring

Jeg hedder Anne Brix, og jeg driver Hund og Tricks fra træningsbanen på Øster Thirupvej 5 i Hjørring.

Jeg har min adfærdstræneruddannelse fra Fjeldsø i Odense og er i gang med overbygningen som adfærdsspecialist.

Det er den faglige baggrund. Den praktiske er, at jeg har stået med mange forskellige hunde og mange forskellige hjem, og at jeg ved, at det, der virker på papiret, ikke altid er det, der kan lade sig gøre i en travl hverdag med børn, arbejde og en hund, der ikke lige gider.

Kvinde træner to hunde i parken
Kvinde træner sort hund i grøn park

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder med positiv træning. Kort sagt betyder det, at vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af, i stedet for at straffe den, vi ikke vil have.

Det er ikke det samme som at være eftergivende. Der er stadig rammer, og der er stadig krav. Forskellen ligger i, at hunden lærer, hvad den skal gøre, frem for bare at lære, hvad den ikke må.

Det har en praktisk konsekvens, som er værd at forstå: en hund, der er trænet med korrektion, holder ofte op med at vise adfærden, men har det stadig på samme måde indeni. En hund, der har lært et alternativ, tager alternativet med sig ind i de situationer, vi aldrig fik trænet.

Jeg lægger desuden vægt på, at det ikke kun skal være seriøst. Vi arbejder også med de sjove ting, man kan lære sin hund, fordi det bygger samarbejde og gør træningen til noget, I begge glæder jer til.

Hvad du kan forvente af mig

  • At du bliver hørt. Det er ikke mig, der bestemmer, hvad der skal trænes. Vi finder ud af det sammen, ud fra hvad der driller i jeres hverdag.
  • At du får det på skrift. Efter et hjemmebesøg sender jeg en handlingsplan, så du ikke skal huske en samtale på to timer.
  • At jeg følger op. Efter et hjemmebesøg har I support i 4 uger, og vi tager en opfølgningssamtale på 30 minutter om, hvad der er sket siden.
  • At jeg siger det ærligt. Hvis jeg ikke tror, jeg er den rigtige til opgaven, eller hvis noget bør ses af en dyrlæge først, siger jeg det.

Hvor jeg træner

Træningsbanen ligger på Øster Thirupvej 5 i Hjørring. Om vinteren foregår en del af holdtræningen indendørs i en lejet hal på Løkkensvej 440 i Hjørring.

Jeg kører hjemmebesøg op til 40 km fra Hjørring, og bor I længere væk, træner vi online.

Tag en snak med mig først

Du behøver ikke beslutte dig på forhånd. Book 20 minutters gratis samtale, hvor vi taler om, hvad der driller, og hvad der giver mening at starte med. Så kan du samtidig mærke efter, om vi passer sammen.

Ring på 60 82 61 21 eller skriv til [email protected].

Golden retriever med legetøj i haven

Individuel træningssession

Enkelt session med målrettet hjælp
DKK 749,-
  • 1 individuel træningssession (online eller på træningsbanen)
  • Mulighed for opgradering til 1:1 udviklingsforløb
  • Adgang til lukket facebookgruppe

1:1 udviklingsforløb

Når du vil hurtigt i gang med at løse en træningsudfordring
DKK 2495,-
  • Opstartssamtale 30 min
  • 2 individuelle sessioner (online eller på træningsbanen)
  • Kort skriftlig plan - konkrete øvelser tilpasset hund og ejer
  • Support mellem sessionerne
  • Forløb over 3-4 uger
  • Adgang til lukket facebookgruppe

Premium-forløb (10 uger)

For dig, der vil have max støtte og fordybelse
DKK 6995,-
  • 3 x 1:1 sessioner + opfølgning (online, hjemme eller på træningsbanen)
  • Skræddersyet handlingsplan + adgang til online teori-kursus
  • Ubegrænset support og videofeedback i 10 uger
  • Adgang til lukket Facebook-gruppe
  • Bonus: Klikker-workshop + 5 adfærdsændrende øvelser