Positiv hundetræning

Positiv træning bliver ofte misforstået som blød træning uden krav. Det er den ikke. Den er derimod træning, hvor hunden lærer, hvad den skal gøre, i stedet for kun at lære, hvad den ikke må.

Hvad positiv træning er

Grundprincippet er enkelt: adfærd, der bliver belønnet, gentager sig. Adfærd, der ikke fører til noget, forsvinder gradvist af sig selv.

I praksis betyder det, at vi arbejder med at lægge mærke til og belønne det, vi gerne vil have mere af. Hunden lægger sig frivilligt ned i stedet for at tigge ved bordet. Den kigger på dig, når den ser en anden hund, i stedet for at gø. Den bliver ved døren, når gæsterne kommer.

Belønning er ikke kun godbidder. Det kan lige så godt være adgang til at snuse, en leg, ros eller frihed i snoren. Det afgørende er, at det er noget, netop din hund gerne vil have.

Hvad den ikke er

Positiv træning er ikke fravær af rammer. Der er stadig ting, hunden ikke må, og der er stadig struktur i hverdagen.

Forskellen ligger i, hvordan vi kommer derhen. I stedet for at afbryde en uønsket adfærd, arbejder vi med at gøre en anden adfærd mere attraktiv og lettere at vælge for hunden.

Det er heller ikke en metode, der kun virker på små eller nemme hunde. Den bruges på alt fra hvalpe til hunde med alvorlige adfærdsudfordringer.

Kvinde træner to hunde i parken
Kvinde træner sort hund i grøn park

Hvorfor jeg arbejder sådan

Der er en praktisk grund ud over den etiske.

Når man korrigerer en adfærd, holder hunden ofte op med at vise den. Men følelsen bag er stadig den samme. En hund, der er utryg ved gæster, og som har lært, at det ikke betaler sig at gø, er stadig utryg. Den har bare mistet den måde, den fortalte det på. Derfor kommer reaktionen tit igen et andet sted, og nogle gange kraftigere.

Når hunden i stedet lærer en anden måde at håndtere situationen på, tager den den med sig. Også ind i de situationer, vi aldrig nåede at træne.

Positiv træning har desuden en sidegevinst, som ikke skal undervurderes: hunden bliver ivrig efter at samarbejde. En hund, der har lært, at det kan betale sig at prøve noget, tør prøve. En hund, der har lært, at det kan gå galt at prøve, holder op med at byde ind.

Sådan ser det ud, når vi træner

Vi starter med at finde ud af, hvad hunden faktisk gør, og hvad der udløser det. Adfærd sker sjældent tilfældigt, og mønstret er ofte tydeligere, end man tror, når man begynder at se efter.

Derefter finder vi et alternativ, hunden kan lære i stedet, og vi bygger det op i små skridt, hvor hunden kan nå at få succes undervejs.

Så træner vi det ind i hverdagen. Det er her, det tæller. En øvelse, der kun virker på træningsbanen, er ikke løst endnu.

Jeg lægger også vægt på, at træningen skal være til at holde ud for jer begge. Vi arbejder med de sjove ting, man kan lære sin hund, ikke kun med det, der driller, fordi det bygger samarbejdet og gør, at I får lyst til at træne igen i morgen.

Det tager tid, og det siger jeg gerne højt

Positiv træning er ikke en genvej. Nogle ting flytter sig på et par uger, andre tager måneder.

Til gengæld holder resultatet, fordi hunden har lært noget, og ikke bare er holdt op med at gøre noget.

Sådan træner vi sammen

Jeg holder hold på træningsbanen på Øster Thirupvej 5 i Hjørring.

Foretrækker du et forløb hjemme hos jer, kommer jeg på hjemmebesøg op til 40 km fra Hjørring. I får en skriftlig handlingsplan bagefter, support i 4 uger og en opfølgningssamtale på 30 minutter.

Jeg hedder Anne Brix og har min adfærdstræneruddannelse fra Fjeldsø i Odense.

Book 20 minutters gratis samtale

Vil du høre, hvordan det ville se ud for jer, så ring på 60 82 61 21 eller skriv til [email protected].

Golden retriever med legetøj i haven

Individuel træningssession

Enkelt session med målrettet hjælp
DKK 749,-
  • 1 individuel træningssession (online eller på træningsbanen)
  • Mulighed for opgradering til 1:1 udviklingsforløb
  • Adgang til lukket facebookgruppe

1:1 udviklingsforløb

Når du vil hurtigt i gang med at løse en træningsudfordring
DKK 2495,-
  • Opstartssamtale 30 min
  • 2 individuelle sessioner (online eller på træningsbanen)
  • Kort skriftlig plan - konkrete øvelser tilpasset hund og ejer
  • Support mellem sessionerne
  • Forløb over 3-4 uger
  • Adgang til lukket facebookgruppe

Premium-forløb (10 uger)

For dig, der vil have max støtte og fordybelse
DKK 6995,-
  • 3 x 1:1 sessioner + opfølgning (online, hjemme eller på træningsbanen)
  • Skræddersyet handlingsplan + adgang til online teori-kursus
  • Ubegrænset support og videofeedback i 10 uger
  • Adgang til lukket Facebook-gruppe
  • Bonus: Klikker-workshop + 5 adfærdsændrende øvelser